Liverpool opfører statue af Diogo Jota
Diogo Jota og hans bror André vil aldrig blive glemt i Liverpool og resten af fodboldverdenen.
De to brødre mistede livet i en voldsom bilulykke i det nordlige Spanien den 3. juli 2025.
Den forfærdelige hændelse skete, da et dæk eksploderede under en overhaling, hvorfor bilen kørte af vejen for derefter at bryde i brand. Herefter stod portugisernes liv ikke til at redde.
Den 28-årige Liverpool-stjerne, som netop havde fejret en succesfuld sæson med Premier League-titlen og UEFA Nations League-triumfen med Portugal, efterlader sig sin kone og tre børn.
Adskillige spillere og Liverpool-manager Arne Slot deltog i den følelsesladede begravelse i Jotas hjemby i Portugal.
Hele fodboldverdenen har sidenhen udtrykt sin dybeste medfølelse og mindes Diogo Jota som en dygtig spiller og en elsket personlighed, hvis plads på banen og i hjerterne vil blive dybt savnet.
Nu fortæller Merseyside-klubben, at de mange blomster og gaver, der er lagt foran Anfield vil blive gemt og opbevaret, mens de vil opføre en skulptur til evigt minde om Diogo Jota.
– Blomster vil derefter blive komposteret og brugt i blomsterbede på tværs af alle klubbens faciliteter, herunder Anfield, AXA Training Centre og AXA Melwood Training Centre.
– De resterende genstande vil blive genbrugt af et specialiseret firma og brugt til at skabe en permanent mindeskulptur, der vil stå ved Anfield, skriver Liverpool på sin hjemmeside.
Nu bekræfter Christian Eriksens agent, at den danske landsholdsspiller er tæt på et vildt skifte.
Der er fuld gang i sommerens transfervindue – herunder kan du få hele overblikket:
FØLG TRANSFER LIVE LIGE HER


















