Liverpool og United vil aktivere Atletico-stjernes frikøbsklausul
Selvom der muligvis er lange udsigter til sommerens transfervindue, spekulerer mange medier i, hvem af de store klubber i Europa, der står klar med det første træk.
Et af de medier er spanske Cadena SER, der erfarer, at to unavngivne klubber fra Premier League holder særligt øje med Thomas Partey fra Atletico Madrid.
Partey har en frikøbsklausul på £42 mio., og selvom Cadena SER ikke nævner, hvilke klubber, der er tale om, hinter de alligevel til det.
Mediet skriver nemlig, at det er to Premier League-klubber, som plejer at købe forsvarere for £80 mio.
Med lidt analytiske evner kan man derfor skære det ned til to klubber: Liverpool og Manchester United.
Den defensive midtbanespiller kan derfor ifølge Cadena SER have en fremtid på enten Anfield eller Old Trafford.
Klopp og Solskjær kan derfor sandsynligvis se frem til en heftig transferduel til sommer.