Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Liverpool og Manchester United kæmper om engelsk stjerne

Af Morten Jørgensen
27.09.2025 Kl. 13:26

Det er to af de største engelske klubber i form af Liverpool og Manchester United, som har set sig varme på en engelsk landsholdsspiller. 

Sådan lyder meldingen fra mediet Football Insider, der også kan fortælle, at Tottenham er interesseret. 

Klubberne har dog alle fået den samme besked indtil videre: Fingrene væk, han er ikke til salg. 

Det er den 22-årige midtbanespiller Elliot Anderson, som har fået et stort gennembrud for Nottingham Forest og spillet en stor rolle for det engelske landshold i de seneste VM-kvalifikationskampe. 

Han blev for lidt over et år siden købt for godt 250 millioner kroner i Newcastle, der var pressede på sin økonomiske situation og derfor ville sælge. 

Sidenhen har Elliot Anderson udviklet sig med hastige skridt, og han er nu en kæmpe profil for Nottingham Forest. 

Prisen for ham er derfor også øget markant, men det har ikke fået Nottingham Forest til at have nogen interesse i at sælge til Liverpool, Manchester United eller andre klubber lige nu. 

I sommer afviste Nottingham Forest også et stort bud fra Tottenham på Morgan Gibbs-White, som i stedet endte med at forlænge sin kontrakt med klubben.  

Det viser også, at Nottingham Forest kan formå at holde på sine bedste spillere, selvom der er større klubber, som viser interesse for dem.

Derfor bliver det formentlig heller ikke let for Liverpool, Manchester United og andre at få fingrene i Elliot Anderson.

Viaplay viser den ikke: Her sendes dagens første Premier League-kamp mellem Brentford og Manchester United

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce