Liverpool og Chelsea i heftig transferduel
Der foregår lige nu en heftig transferduel mellem de to store engelske klubber Liverpool og Chelsea, der vil have den samme spiller. Sådan lyder meldingen fra transferjournalisten Fabrizio Romano, som samtidig også kan fortælle, at Bayern München har trukket sig på nuværende tidspunkt.
Artiklen fortsætter under billedet

I løbet af de seneste dage og uger har der været mange rygter om den franske forsvarsspiller Jeremy Jacquet om en mulig transfer i dette transfervindue, men det kommer ikke til at ske, lyder meldingen nu, fordi Rennes ikke vil sælge i øjeblikket.
Derfor er det en sommertransfer, der er på tale, og det er altså det, som Liverpool og Chelsea dyster om på nuværende tidspunkt.
Jeremy Jacquet har kun været fast mand for Rennes i denne sæson, men han har tiltrukket sig interesse fra nogle af de største klubber i Europa, fordi han har imponeret og vist, at han besidder et stort potentiale.
Nu tyder meget på, at hans fremtid ligger i Premier League hos enten Liverpool og Chelsea, der begge er på jagt efter en ny spiller til det centrale forsvar, som skal styrkes.


















