Liverpool-nyindkøb glæder sig til pre-season
Liverpool offentliggjorde i sidste måned købet af Joe Gomez fra Charlton. Den blot 18-årige forsvarsspiller havde gjort sig bemærket i the Championship i den foregående sæson.
Skridtet fra Charlton til Liverpool er et stort et af slagsen, og Gomez kan ikke vente med at opleve, hvor stort det er.
– Jeg glæder mig og ser frem til den nye udfordring. Det er en ny oplevelse for mig, niveauet er meget anderledes end det, jeg oplevede i sidste sæson. Men jeg nyder det og håber at gøre det godt, fortæller Gomez til Liverpools hjemmeside.
– Da vi kom og så flyet, var det et "wow"-øjeblik. Det vigtigste er at gøre det godt på banen. Jeg har hørt meget om, hvor stor klubben er. Men når man kommer med på en tur som denne, oplever man præcis, hvor stor den er.
Gomez er blevet bydt velkommen af Liverpool-truppen, men den 18-årige gut fremhæver forsvarskollegerne Skrtel og Toure, som to der har hjulpet ham meget.