Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Liverpool millimeter fra stjernetransfer

Af Morten Jørgensen
15.05.2025 Kl. 11:17

Liverpool har store planer for sommerens transfervindue, og den første handel er allerede rigtig godt på vej til at lande. 

Således har det engelske mesterhold rykket hurtigt i jagten på at sikre sig en afløser for Trent Alexander-Arnold, som forlader klubben på en fri transfer efter denne sæson. 

Englænderen efterlader et hul på højre back, som han har siddet tungt på i årevis, men afløseren er nu tæt på at være i hus. 

Nu kan det meget troværdige medie The Athletic fortælle, at Liverpool gør store fremskridt i jagten på Jeremie Frimpong, og der er nu en stigende tro fra spillerens side på, at der bliver landet en endelig aftale. 

Hollænderen er selv meget opsat på at skifte til Liverpool, og derfor bliver det heller ikke et problem at blive enige om de personlige betingelser i en kontrakt. 

Da han samtidig har en frikøbsklausul på omtrent 262 millioner kroner i kontrakten med Bayer Leverkusen, er det heller ikke et problem at aftale en pris for den offensivt tænkende højre back. 

Bundesligaen slutter allerede på lørdag, og herefter er det forventningen, at det kommer til at gå meget stærkt med at få handlen forhandlet endegyldigt på plads. 

En kæmpe profil
Jeremie Frimpong har været en af de allerbedste wingbacks i Europa de seneste par sæsoner, hvor han har scoret mange mål og lavet et hav af assists. Han har i en række kampe sågar også spillet helt oppe som kantspiller for det tyske mandskab.

Han kom til Leverkusen fra Celtic i 2021, og tidligere har han også været i Manchester City, hvorfor han hos Liverpool vil have status af at være ’homegrown’, som hjælper klubben med registreringen af spillere til især europæiske turneringer. 

Hos The Reds vil han skulle tage kampen op med Conor Bradley på højre back for Arne Slots mandskab fra næste sæson.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce