Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Liverpool meldes ude efter Manchester City-spiller

Af Morten Bruun Jørgensen
21.08.2023 Kl. 12:26
Liverpool siges at være interesseret i Manchester City-englænderen.

Kalvin Phillips spiller ikke mange minutter i Manchester City, men han spiller på den defensive midtbane, hvor Liverpool er på udkig efter en forstærkning, og nu sættes parterne i forbindelse. 

Det er mediet talkSPORT, som hævder, at Liverpool har ham på radaren lige nu, og at det er en mulig handel, man skal holde øje med. 

 

Meldingerne går også på, at Liverpool tidligere har kigget på den engelske landsholdsspiller, som kostede over 450 millioner kroner, da Manchester City købte ham i Leeds sidste sommer. 

Phillips spillede i sidste sæson kun 290 minutter i Premier League for Manchester City, men han har beholdt sin plads på landsholdet indtil videre. 

EM i sigte
Men næste sommer er der EM i Tyskland, og spørgsmålet er, om Phillips stadig vil blive udtaget, hvis han i endnu en sæson kun får yderst begrænset spilletid. 

Fra talkSPORT lyder det også, at Phillips kan have set, hvad klokken er slået hos Manchester City i forhold til muligheden for mere spilletid. 

Han har stadig fem år tilbage af sin kontrakt med Manchester City, der tidligere på sommeren har krævet en stor sum for ham, da West Ham viste interesse. Derfor kan det være svært at se Liverpool få ham for under 400 millioner kroner. 


TOPHISTORIER LIGE NU

Annonce