Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Liverpool melder ud om mulig aflysning

26.12.2024 Kl. 18:29

OPDATERING 19.54: Liverpool Echo skriver nu, at kampen ser ud til at blive spillet.

Aftenens kamp i Premier League mellem Liverpool og Leicester kan potentielt blive aflyst.

Kraftig tåge har gennem hele dagen hærget over byen, og selvom den er aftagende, er den stadig tæt.

Tidligere i dag er der kommet meldinger om, at kampen potentielt kan blive aflyst. Opgøret mellem Tranmere Rovers og Accrington Stanley i Merseyside-området er allerede blevet aflyst i dag.

Det lød også fra mediet DaveOckop, at der klokken 17.00 ville blive foretaget en inspektion af banen på Anfield. Den skulle kampens dommere stå for og derefter beslutte, om kampen kan spilles.

Nu er lokalavisen Liverpool Echo dog kommet med en ny melding om situationen. Her lyder det, at der klokken 17.30 stadig ikke er foretaget nogen inspektion.

På det sociale medie X har Liverpool også advaret fansene om tågen. 

– Hvis du kommer til kampen i dag, skal du sørge for at komme afsted tidligere end normalt på grund af tågen på og omkring Anfield. Pas på dig selv, når du rejser, skriver klubben. 

Politiet har også rapporteret, at tågen vil blive liggende hele aftenen. 

Læs også: Derfor hedder det Boxing Day

I skrivende stund er der ikke taget nogen endelig beslutning om, hvorvidt kampen spilles. Som udgangspunkt må vi dog regne med, at opgøret sættes i gang klokken 21.00. Det indikerer et billede af Anfield, som klubben netop har delt også.

Amazon Prime viser opgøret med optakt fra 20.30. 

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce