Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Wijnaldum skal erstattes: Liverpool øjner Serie A-stjerne

Af Daniel Sichlau
22.07.2021 Kl. 10:05
Liverpool holder godt øje med en helt specifik kontraktforhandling i AC Milan.

Liverpool øjner mulighed for at anskaffe sig en yderst talentfuld midtbanespiller hos A.C. Milan.

Det skriver Gazzetta dello Sport.

Det er Franck Kessie, der lige nu er i fuld gang med kontraktforhandlinger, som ikke går helt efter planen. Spilleren vil have tredoblet sin hyre, mens A.C. Milan kun er villige til at fordoble den.

A.C. Milan ved godt at situationen skal under kontrol før de sultne gribbe – flere europæiske topklubber – begynder at lugte blod. Derfor har de indkaldt spilleren til møde i den kommende uge.

Kessie har, ifølge det italienske medie, ikke travlt med at komme væk. Det hele afhænger dog af de næste forhandlinger. 

Kommer spilleren og A.C. Milan ikke til enighed kan han nemlig smutte kvit og frit næste sommer, hvilket vil være en mindre katastrofe for milaneserne.

Imens holder Klopp og co. øje med situationen hos Rossoneri.

 
Annonce