Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Liverpool-legende: Her er Klopps største problem

Af Emil Plovgaard
02.10.2022 Kl. 07:52
Michael Owen giver sit bud på Liverpools største problem lige nu.
Lørdag spillede Liverpool 3-3 mod Brighton, og dermed fortsatte en skuffende indledning på sæsonen for The Reds.
 
Liverpool-legenden Michael Owen sætter et par ord på, hvad der er Klopps største problem lige nu, og som bør løses inden Champions League-kampen mod Rangers tirsdag aften.
– Mange hold, der spiller mod Liverpool vil identificere Trent som en af de største offensive trusler, de er nødt til at stoppe. På samme side af mønten, vil de (modstanderholdene, red.) også mene, at det er den største mulighed at skabe noget offensivt i hans side af banen, siger Owen til engelske BT Sport.
 
Mens det i visse perioder kan være holdets største problem, så kan det også være et af holdets største styrker, hvis den udnyttes rigtigt. Sommetider er Alexander-Arnold for sårbar, mener Owen.
 
– Jordan Henderson har forsøgt at dække ind for ham, men sommetider spiller Jordan ikke, og det har vækket bekymring i flere kampe. En af Liverpools største styrker kan også være et af holdets største svagheder.
 
– Det ved Ryan Kent (Rangers-spiller, red.) også godt. Jeg er sikker på, han ser Liverpools kamp, og der vil være en stor del af ham, som er forelsket i denne klub, siger Owen om den tidligere spiller, der tirsdag aflægger Anfield et visit.
 
Samtidig har Trent Alexander-Arnold også en plads på det engelske landshold at kæmpe for.
 
Her står Reece James, Kieran Trippier og Kyle Walker alle foran ham i køen.
 
– Alle kan se, hvor god Trent er. Min mavefornemmelse er, at han bliver udtaget til VM-slutrunden, men jeg tror, Reece James starter på højre back, lyder det videre fra Owen.
Annonce