Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Liverpool-legende: Derfor står Klopp over for et UMULIGT transfervindue

12.04.2017 Kl. 22:34
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Liverpool FC er i gang med en godkendt sæson under manager Jürgen Klopp. Hvis man slutter sæsonen godt af, så ender man i top fire, hvilket som minimum vil give Champions League-kvalifikation i den kommende sæson. Desuden siger rygterne, at Jürgen Klopp får store summer at spendere den kommende sommer. Penge, som ifølge eksperter og fans er strengt nødvendige, hvis Liverpool vil konkurrere både nationalt og internationalt i næste sæson.

Ifølge klublegenden Steve Nicol, der spillede i Liverpool fra 1981-1994, så står The Reds over for et umuligt transfervindue, hvor kombinationen af klubbens behov og nuværende filosofi ikke bliver mulig at kombinere.

– Jeg vil sige, at for at Liverpool skal kunne klare sig i både Premier League og Champions League i næste sæson, så skal de bruge yderligere fem spillere, der kan gå ind i startopstillingen eller være tæt på, siger Steve Nicol til ESPN og uddyber:

– Og chancerne for, at det sker, er meget små eller måske endda ikke-eksisterende. Specielt når man tænker på Liverpools transferstrategi, som jeg tror er at købe unge spillere, der er på vej frem.

– Hvor har de tænkt sig at finde fem af dem, der så samtidig kan gå ind og forstærke holdet?

– Jeg kan ikke se, hvordan Jürgen Klopp skal kunne gøre det denne sommer. Det er en umulig opgave med den mængde af spillere, som Liverpool har brug for, siger Nicol.

Selvom Nicol altså forudser en svær opgave for ledelsen på Anfield, så lader det til, at klubben ikke mangler transfermidler.

Tidligere har det været berettet i de engelske medier, at Liverpool-ejerne fra Fenway Sports Group vil tildele Jürgen Klopp et transferbudget på £100 millioner, men ifølge Liverpool Echo, så kan fansene godt forberede sig på, at der vil investeret omkring £200 millioner i nye forstærkninger den kommende sommer. Et beløb, der vil være ny klubrekord.

Liverpools nuværende trup, inkl. udlejede førsteholdsspillere:

Annonce