Liverpool-legende: Derfor håber jeg Tottenham vinder mod Ajax
68-årige Phil Neal har en 11 år lang fortid i Liverpool, hvori han i løbet af sin karriere vandt et hav af trofæer.
Efter så mange år som spiller for klubben samt indædt Liverpool-fan udenfor banen, så kunne man godt fristes til at tro, at en mand som Neal inderst inde håbede på en sørgelig skæbne for sine liga-rivaler fra Tottenham.
Sådan forholder det sig dog ikke, fortæller hovedpersonen til talkSPORT:
– Personligt, håber jeg, at Tottenham vinder. Engelske hold gør det godt i Europa, og det er, hvad det hele handler om.
– Jo flere engelske hold, jo bedre og ligegyldigt, hvilket engelsk hold, der nu måtte komme i finalen, så ville jeg mene, at det ville være fantastisk.
Skulle Tottenham ende med at gå videre, ville det for første gang i 11 år hænde, at en Champions League-finale består af to engelske hold.