Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Liverpool-legende deler ny teori: Derfor sagde Xabi Alonso nej

Af Emil Plovgaard
25.05.2024 Kl. 16:15

Liverpool-legenden Mark Lawrenson løfter en ganske konkret teori om, hvorfor Xabi Alonso afviste chancen for at erstatte Jürgen Klopp hos The Reds.

Alonso, der har en fortid som midtbanespiller for klubben, vandt Champions League i den famøse finale i Istanbul i 2005, hvor klubben fra Anfield leverede et storslået comeback i finalen mod AC Milan.

Han blev nærmest med det samme kædet sammen med Liverpool, da Klopp i slutningen af januar meddelte omverdenen sin beslutning om et exit.

Men Xabi Alonso valgte i sidste ende at takke nej til jobbet, da han besluttede sig for at blive hos Bayer Leverkusen i endnu en sæson.

Og Lawrenson har en ganske særlig forklaring på, hvordan det kan være.

Den tidligere Reds-stjerne mener, at den 42-årige spanier ikke ønskede at være efterfølger til Klopp på grund af de vanskeligheder, Manchester United har oplevet, siden Sir Alex Ferguson forlod Liverpools rivaler i 2013.

Den 66-årige Lawrenson tror dog godt, at Xabi Alonso kunen være interesseret i Liverpool-jobbet i fremtiden.

– De folk, jeg taler mig, og jeg har samme fornemmelse, er, at han måske får jobbet efter mr. Slot.

– Presset nu ville være ubærligt, og måske Alonso har været så sød at fortælle, at han ville elske at få jobbet, men at tiden ikke er lige nu. Og det er verdens gang.

– De vil støtte ham. Der er ikke nogen tvivl om det, for det er sådan, denne fodboldklub er. De ved, at han vil være anderledes, og enhver, der ikke kan indse det, er ikke Liverpool-fan, siger Lawrenson i et interview med Daily Express.

Sporting CP-manager Ruben Amorim blev ligeledes sat i forbindelse med jobbet hos Liverpool, men det bliver altså Arne Slot, der skal være ny manager for klubben fra 1. juni.

Lørdag aften skal Xabi Alonso forsøge at sikre Bayer Leverkusen en tysk double, når det gælder et opgør mod Kaiserslautern i den tyske pokalfinale.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce