Liverpool-legende: De bedste tager til Chelsea, City og United - ikke Liverpool
Manchester United hentede i sommer Paul Pogba for £89 millioner, der gjorde ham til den dyreste spiller i verden.
Nu går der rygter om, at De Røde Djævle også vil hente Antoine Griezmann for over £80 millioner, og det er også en spiller, som enten vil skifte til Chelsea, Manchester City eller Manchester United, mener John Barnes.
Liverpool-legenden mener ikke, at Merseyside-klubben længere kan hente spillere fra øverste hylde.
– Jeg ville elske at se spillere som Ronaldo, Reus og Neuer i Liverpool, men det sker ikke. Når vi snakker om de bedste spillere, så skifter til Chelsea, Manchester City eller Manchester United, hvis de vil til Premier League, siger John Barnes til IBTimes.
– Det er klubberne før Liverpool. Vi stoler på, at Klopp træffer de rigtige beslutninger og henter de rigtige spillere. Men hvis jeg bliver spurgt, hvilke spillere jeg kunne tænke mig at se i Liverpool, så giver det ingen mening, fordi de skifter ikke til Liverpool.
– Fansene stoler på Klopp. Han henter måske en spiller, som vi aldrig har hørt om, men vi stoler på, at han får det bedste ud af ham, slutter Barnes.