Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Liverpool knuste Marseille: Ét gennembrud får fansene til at juble

Af Alexander Walther Petersen
22.01.2026 Kl. 09:25

Liverpool er ubesejret i hele 13 kampe fordelt over alle turneringer.

Onsdag aften blev danskerklubben Marseille kørt over af Arne Slot og kompagni i syvende runde af Champions League.

Her vandt The Reds med 3-0 på udebane mod den franske klub, der havde Pierre-Emile Højberg med fra start.

Føringsmålet kom fra Dominik Szobozlai, der stod bag en frisparksperle. Den ungarske midtbanemotor er i samme tid på vej til at forlænge sit ophold i Merseyside-klubben.

I anden halvleg lavede Jeremie Frimpong nogle gode ting på højrekanten, hvilket resulterede i et selvmål af Marseille-keeperen Geronimo Rulli.

Til sidst i opgøret gjorde indskiftede Cody Gakpo sig gældende med en kynisk afslutning, der sikrede et 3-0-resultat til gæsterne fra Beatles-byen.

Sejren sender Liverpool op på fjerdepladsen i den prestigefyldte turnering, hvor 15 point er skrabet sammen indtil videre.

Husk at følg vores Transfer Live, hvor vi dækker de største transferhistorier minutiøst. Her får du det komplette overblik over de seneste transfers og rygter fra de ind- og udland.

Liverpool-profil med brandkamp

Ifølge lokalmediet Liverpool Echo var der særligt én spiller, der gjorde god figur for de forsvarende engelske mestre.

Det drejer sig om venstre backen Milos Kerkez, der får karakteren 8 ud af 10.

– Altid villig og aggressiv i både forsvar og angreb. Skabte problemer for Marseille med nogle af sine indlæg. Hans løb i anden halvleg åbnede op for værterne. Bliver bedre og bedre som Liverpool-spiller, skriver mediet således.

Næste modstander er Bournemouth denne lørdag i Premier League-regi, der tager imod på Vitality Stadium.

Andetsteds er det kommet frem, at en stjerne forlader Manchester United inden for de næste 24 timer. Læs mere.

Franculino Djú bliver det dyreste salg i Superliga-historien

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce