Liverpool kigger på to stortalenter
Liverpool har henvendt sig til Buducnost Podgorica angående det montenegrinske stortalent Deni Hocko. Desuden kigger klubben på et talent i den hollandske Æresdivision.
Det er kilder i Italien, der hævder, at Meyserside-klubben og Crystal Palace har henvendt sig angående mulighederne for et køb af Hocko, som er døbt ‘den næste Pirlo’.
Hocko har imponeret på diverse ungdomslandshold i Montenegro, og det har tiltrukket interesse fra flere klubber – bl.a. klubber fra England.
Liverpool menes ligeledes at føre kampen om FC Groningens hollandskfødte serber, Richairo Zivkovic, der imponerede ved at blive klubbens yngste målscorer nogensinde. Klubbens direktør, Hans Nijland, bekræfter, at Brendan Rodgers har sendt sine spejdere til Holland.
– Alle de øverste klubber i Holland vil have ham, men Liverpool er her også hver uge. De ser ham nøje an og er meget ivrige, siger Hijland.