Liverpool kigger på Lazio-talent
Ifølge Daily Express er Liverpool interesseret i det 18-årige stortalent, Keita Balde Diao, der til daglig spiller i Lazio.
Den spansk-fødte senegaleser blev født i Katalonien og blev i 2004 optaget på Barcelonas ungdomsakademi, La Masia. I 2010 rejste han sammen med et af ungdomsholdene til en turnering i Qatar. Her lavede han en joke på en holdkammerat, hvor han lagde isterninger i holdkammeratens seng.
Efterfølgende valgte Barcelona at straffe ham og udleje ham til Cornellá, selvom han blev regnet som et af de største talenter i klubben. Her lavede han 47 mål på én sæson, og han valgte derefter ikke at tage tilbage til Barcelona. Han valgte i stedet at skrive kontrakt med Lazio i 2011, selv om Real Madrid og Manchester United var interesserede.
Keita skulle dog vente et år med at spille for ungdomsholdene i Lazio, da han først skulle have spansk statsborgerskab. Han fik sin førsteholdsdebut den 15. september denne sæson. I torsdags startede han inde i Europa League-kampen mod Legia Warszawa, hvor han assisterede Hernanes i Lazios 1-0-sejr.
Ifølge Daily Express havde Liverpool talentspejdere på lægterne i kampen mod Legia Warsawa. Se Keitas individuelle højdepunkter fra kampen her: