Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Liverpool kan glemme mesterskabet, hvis ikke…

Af Redaktionen
23.08.2022 Kl. 10:24
KLUMME: Der er brug for, at Jürgen Klopp får en ny central midtbanespiller, hvis Liverpool skal være i spil til det engelske mesterskab.

En central midtbane bestående af Harvey Elliott, Jordan Henderson og James Milner vinder man ikke mesterskaber på – og det var heller ikke nok til at besejre Manchester United.

Skaderne er væltet ind over Liverpools centrale midtbanespillere den seneste tid, og derfor var Jürgen Klopp sat i en svær position til mandagens opgør, men det må også have været en øjenåbner.

For Liverpools akse på midtbanen er ikke stærk nok.

Fabinho er suveræn.

Thiago Alcantara er forrygende, men for ofte skadet.

Harvey Elliott er lovende, men stadig ung.

James Milner og Jordan Henderson er forbi deres bedste år.

Curtis Jones har ikke slået til endnu.

Alex Oxlade-Chamberlain er kronisk skadet og kan ikke regnes med.

Og så er der Naby Keïta, som også ofte er skadet og i tillæg rygtes væk.

Det efterlader Liverpool ekstremt sårbare på den centrale midtbane, hvor Manchester City til sammenligning oser af klasse og har hentet en engelsk landsholdsspiller ind som reserve denne sommer.

Liverpool ønsker at udfordre Manchester City, men det kommer ikke til at være en mulighed, hvis ikke Jürgen Klopp får overbevist Liverpool-ledelsen om, at der skal hentes en ny midtbanespiller med klasse i løbet af den næste halvanden uge.

For Liverpool kan glemme mesterskabet, hvis ikke det sker.

Annonce