Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Liverpool kan få afgørende rolle i Ødegaard-transfer til Arsenal

23.03.2021 Kl. 06:40
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Arsenal ville elske at signe Martin Ødegaard permanent, men om The Gunners får chancen, afhænger potentielt af Liverpools resultat imod Real Madrid i Champions League-kvartfinalen. For Ødegaards fremtid for Los Blancos er tæt forbundet med den spanske storklubs lykke på banen.

Det skriver The Independent.

Real Madrid er ganske vist det eneste spanske hold tilbage i Champions League, men de befinder sig på en skuffende tredjeplads med seks points op til lokalrivalerne fra Atletico Madrid, og medmindre sæsonen slutter stærkt, vil klubpræsident Florentino Perez formentlig "ryste posen" og skifte ud både blandt spiller- og trænerstab.

Skulle det ske, er der gode chancer for, at Real Madrid ønsker at give 22-årige Ødegaard en chance til. Odds kommer kun til at stige for dette udfald, hvis Zinedine Zidane ikke længere er træner for Real Madrid i næste sæson.

Franskmanden skulle ikke have stor fidus til Ødegaard, men ender sæsonen uden trofæer og med en kvartfinale-exit til Liverpool, hænger Zidanes trænerstilling på Santiago Bernabeu i en tynd tråd. Vinder Real Madrid omvendt, stiger chancerne for, at Ødegaard bliver solgt permanent, vurderer The Independent.

Er man Arsenal-tilhænger og ønsker nordmanden signet, bør man altså heppe på de forsvarende spanske mestre, når de møder Liverpool den 6. og 14. april.

 

 

Annonce