Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Liverpool-journalist: Ingen interesse i Pope

Af Rasmus Bendrup
23.06.2018 Kl. 11:48
Ifølge James Pearce har Liverpool ingen interesse i at hente engelske Nick Pope.

Liverpool har været tyndt besat på målmandsposten i en lang periode, hvor Loris Karius og Simon Mignolet med svingende succes har vogtet kassen.

Derfor virkede det da også oplagt, at Liverpool-lejren ville investere i en ny målmand denne sommer, og ét af de navne, der har været rygtet til klubben, er Burnleys Nick Pope.

Det ser dog ikke ud til at blive en realitet, da én af de mest pålidelige Liverpool-baserede journalister, James Pearce fra Liverpool Echo, nu skriver, at Liverpool ingen interesse holder i Englands VM-målmand.

Den 26-årige målmand imponerede ellers i den forgangne sæson, hvor han var en nøglefigur, da Burnley præsterede at tilspille sig europæisk fodbold, da klubben i næste sæson deltager i Europa League.

Også et Burnley-baseret medie, Lancashire Telegraph fortæller, at klubberne på intet tidspunkt har været i kontakt, og dermed ser en handel yderst usandsynlig ud. 

Annonce