Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Liverpool intensiverer interessen i engelsk keeper

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
19.06.2018 Kl. 07:54
Liverpool skulle have oppet deres søgen efter en ny målmand efter at have lavet baggrundstjek på Burnleys Nick Pope.

Nick Pope er stort set gået fra at være et ukendt navn til at tage del i VM-slutrunden for England på et år, og er de seneste rygter sande, kan den engelske målmand måske tage endnu et skridt op ad karrierestigen.

Ifølge The Mirror skulle Liverpool nemlig have oppet interessen i den 26-årige målmand, der fik sit store gennembrud for Burnley denne sæson, da Tom Heaton blev skadet. 

Ifølge det britiske medie skulle The Reds have foretaget en række baggrundstjek af Nick Pope for at blive klogere på målmandens personlighed og mentalitet, da Pope ville være et billigere alternativ til de målmand, Liverpool hidtil har forsøgt deres held med i dette transfervindue.

Alisson er værdisat til £70 millioner, mens Stoke forlanger i omegnen af £30 millioner for Jack Butland. Til sammenligning skulle Pope angiveligt koste knap £18 millioner, skulle Liverpool banke på døren hos Burnley. 

 

Annonce