Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Liverpool-ikon frygter for stjerneindkøb

15.09.2025 Kl. 17:40

Liverpool har fået en noget hakkende spillemæssig start på sæsonen, selvom Arne Slots mandskab har vundet alle fire kampe. 

Dermed topper det engelske mesterhold også Premier League, hvor Merseyside-klubben også har skrevet historie for sæsonstarten. 

Det er dog langt fra alle spillere på Arne Slots mandskab, der har fået tingene til at spille fra begyndelsen af denne sæson. 

En af de spillere, som er blevet hentet til i løbet af sommerens transfervindue for rigtig mange penge, har nemlig ikke rigtig leveret varen endnu. 

Tyske Florian Wirtz har ikke nået det tårnhøje niveau, han har haft for Bayer Leverkusen de seneste sæsoner. 

Det har været Liverpool-ikonet Steve Nicol til at udtrykke en bekymring for den tyske landsholdsspiller, som blev hentet for omtrent en milliard kroner. 

– Hvis jeg skal tale om en spiller, som har skuffet mig mest, vil jeg sige, at det var en spiller, der var bragt ind for at kunne åbne modstanderne. Jeg er bange for, at det er Wirtz’ job. 

– Det er det, han er hentet ind til at gøre. Igen i dag formåede han det ikke, og han har endnu ikke gjort det, siden han er kommet til klubben, siger Steve Nicol til ESPN

Han tror samtidig, at det er Florian Wirtz’ held, at Liverpool vinder, så Arne Slot vil fortsætte med at bruge ham fra start.  

Her er tre rigtig store handler, der kan ændre meget i Premier League i løbet af denne sæson.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce