Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Liverpool ikke bange for at miste Suarez

23.06.2014 Kl. 09:43
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Liverpool tror stadig, at Luis Suarez også er at finde på Merseyside, når sommerens transfervindue er lukket i. Det på trods af stor interesse fra Real Madrid og Barcelona, som begge vil lave et stort bud på den højt profilerede angriber.

Ifølge Liverpool Echo har der ikke været bud fra nogen af de spanske giganter, og Liverpools håb om at holde på den sydamerikanske angriber forstærkes dermed dag for dag.

Suarez bekræftede hans engagement i klubben overfor Brendan Rodgers mod slutningen af sidste sæson. Den nordirske manager er lige nu i gang med at forberede sig til den kommende sæson, hvor der blandt andet er Champions League-fodbold på programmet for The Reds, og her kan Rodgers godt forvente, at Suarez vil være en del af Liverpools trup.

Alligevel forventer klubben, der holder til på Anfield Road, dog, at der vil komme bud på ’Årets Spiller’ i Premier League. Senest sørgede han med to mål mod England for, at Uruguay stadig har noget at spille for ved VM-slutrunden i Brasilien. De to mål, han scorede, viste, hvor sublim en angriber han er, og kombineret med hans 31 kasser for Liverpool i Premier League, er han måske den bedste angriber i verden netop nu.

Liverpool føler, at de har gjort alt for at tilfredsstille angriberen, og der har da heller ikke været indikationer fra hverken spilleren selv eller hans agent om, at Suarez var på udkig efter nye græsgange. Det står i skarp kontrast til sidste sommer, hvor han var mere end tændt på at skifte væk fra Liverpool, men også dengang var Liverpool ikke villige til at sælge.

Rygter siger, at Real Madrid og Barcelona kan købe Suarez for £65 millioner, med Liverpool Echo mener at vide, at de to spanske klubber skal byde mere end det. Sidste sommer bød Arsenal £40,01 millioner i et forsøg på at aktivere hans frikøbsklausul, men forgæves. På nuværende tidspunkt mener det engelske medie, at Liverpool kræver det dobbelte for Premier League-topscoreren, og at et skifte til en rivaliserende klub i England er udelukket. 

Annonce