Liverpool i kontakt med Real Madrid-stjerne
Liverpool har været i kontakt med Aurélien Tchouamenis repræsentanter angående et muligt klubskifte.
Sådan lyder meldingen fra Sky Sports.
For nylig blev det rapporteret i det spanske medie Relevo, at Real Madrid var åben for at lytte til bud på den 24-årige franskmanden.
Læs også: Stjernespiller vraget til landsholdet
Meldingen gik på, at Real Madrid var skuffet over den indflydelse, som Tchouameni har haft på mandskabet siden sit skifte fra Monaco.
Den spanske storklub mener ikke, at han har været i stand til at udfylde rollen på den defensive midtbane. Samtidig blev det også nævnt, at Real Madrid har et godt øje til Rodri.
Gennem flere år har Liverpool været kædet sammen med Tchouameni. Allerede da han for mere end to år siden tog til Real Madrid, var Liverpool ude efter ham.
Franskmanden kan måske vise sig at være svaret på den defensive midtbanespiller, som Liverpool har jagtet. Han har en god fysik og er samtidig en dygtig boldspiller.
Meldingen går dog samtidig også på, at Real Madrid kræver mindst 450 millioner kroner for ham. Det er en lavere pris, end han blev købt for i sommeren 2022.
Han har også stadig næsten fire år tilbage af sin aftale med den spanske kongeklub.


















