Liverpool i forhandlinger med portugisisk back
Jürgen Klopp vil styrke sig på flere positioner til den kommende sæson, hvor han allerede har hentet en ny midtstopper og målmand – nemlig Joël Matip og Loris Karius.
Det forlyder, at han også ønsker at bringe en ny venstreback til Anfield, og her skulle han angiveligt have udset sig Raphael Guerreiro fra FC Lorient.
I sidste uge udtalte præsidenten i FC Lorient, at både Dortmund og Liverpool var to af de fire klubber, der havde afgivet et bud på Raphael Guerreiro.
Indtil videre har fire klubber budt på ham, heriblandt Dortmund og Liverpool, men ingen af dem har været tilfredsstillende, lød det fra Alex Hayes.
Nu beretter mediet, Transfermarketweb, at Raphael Guerreiros agenter mødtes med Dortmund i går, men er også i forhandlinger med Merseyside-klubben. Ifølge Transfermarketwebs oplysninger er FC Lorient villige til at slippe den portugisiske venstreback, hvis de modtager et bud på €8 millioner.