Liverpool i chokhandel: Premier League-stjerne på vej næste sommer
Marc Guehis kontrakt hos Crystal Palace udløber efter denne sæson, og det ventes ikke, at Liverpool-emnet forlænger sin kontrakt på Selhurst Park.
Derfor kan han fra 1. januar frit indgå forhåndsaftaler med ikke-engelske klubber, og det er der efter sigende flere, der har tænkt sig at lukrere på.
Den engelske midtstopper var ellers tæt på et skifte til Liverpool denne sommer, men i 11. time trak Palace sig ud af en aftale, og så blev det ikke til noget.
De forsvarende Premier League-vindere vil fortsat gerne lande en aftale med Guehi, men der er også interesse fra Real Madrid, FC Barcelona og FC Bayern München.
Tidligere på måneden kunne det spanske medie Defensa Central fortælle, at Marc Guehi nu har fortalt de, som er tæt på ham, at han foretrækker et skifte til Real Madrid frem for FC Barcelona. Vel at mærke, hvis et skifte til Liverpool næste sommer ikke bliver til noget.
Liverpool regner med Guehi-ankomst i 2026
Men det regner Liverpool med, at det gør. Sådan lyder meldingen torsdag fra The Telegraph.
Derfor tyder meget fortsat på, at midtstopperen er i gang med sin sidste sæson hos Crystal Palace, til hvem han ankom fra Chelsea tilbage i 2021.
Derudover er der nu nyt fra Manchester United, hvor en stor handel er faldet til jorden. Læs mere her: