Liverpool i chok: Stjernen vælger Real Madrid
Liverpool har haft et fremragende transfervindue indtil nu.
Spillere som Florian Wirtz, Milos Kerkez, Hugo Ekitike og Jeremie Frimpong er ankommet som de helt store navne.
Samtidig er der dog store spekulationer om nuværende spillere, såsom Ibrahima Konaté, Alexis Mac Allister og Luis Diaz, der sættes i forbindelse med transfers væk fra klubben.
Konaté er gået ind i det sidste kontraktår hos The Reds, og han har angiveligt afvist to kontrakttilbud fra klubbens side.
Det har ført til spekulationer om, at Real Madrid kunne finde på at lokke ham på en fri transfer næste sommer, sådan som det også var med Trent Alexander-Arnold, som klubben dog endte med at betale penge for, så man kunne have ham til rådighed ved VM for klubhold.
Konaté har valgt: Vil til Real Madrid
Det spanske medie Defensa Central mener sågar at vide, at Real Madrid vil forsøge at hente Konaté, inden sommeren er slut.
Den franske landsholdsspiller har nemlig gjort det klart, at han ønsker, at Real Madrid skal være hans næste destination.
– Selvom han er taknemmelig og glad i Liverpool, så ønsker han at spille på det højest mulige niveau i fodboldverdenen, og han ved, at Real Madrid er den bedste mulighed for at tage karrieren til næste niveau, skriver mediet.
Samtidig forlyder det, at Benjamin Sesko skifter klub, efter at aftalen er på plads. Læs mere her.


















