Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Liverpool-hjemmeside anbefaler: Ham skal du købe, Klopp

24.02.2016 Kl. 07:36
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Jordon Ibe er den eneste reelle kantspiller i Liverpool, og den unge englænder er fortsat meget svingende i sine præstationer for The Reds. Jürgen Klopp er på udkig efter alternativer til Ibe, og det har han ikke lagt skjul på.

Liverpool-hjemmesiden, thisisanfield.com, mener, at Klopp bør gå efter at hente Hoffenheims stjerne, Kevin Volland til klubben, når transfervinduet åbner igen til sommer. Herunder følger hjemmesiden argumentation.

Hoffenheim har haft det svært i denne sæson efter salget af Roberto Firmino til Liverpool for £29 millioner. Klubben ligger under nedrykningsstregen i Bundesligaen, men det er svært at give Kevin Volland skylden for klubbens dårlige sæson.

Den tyske landsholdsspiller med det kraftfulde venstreben har vikarieret som frontangriber i flere kampe, selvom hans naturlige position er på højrekanten. Her kan udnytte sin fysiske styrke, hurtighed og gode dribleevner. Desuden passer han godt ind i Klopps system, eftersom han er meget bevægelig.

Volland er ydermere en spiller, der har X-Factor i sit spil, og han har et forrygende langskud.

Tyskeren er ikke kun dygtig i det offensive spil, men også i defensiven gør han det ganske fint. Han har således flere vellykkede tackler pr. 90 minutter (1,6) end Coutinho (1,5), Ibe (0,6) og Sturridge (0,5).

Han er ikke færdigudviklet, men han kan passe godt i Klopps 4-2-3-1-system i Liverpool, hvor han kan få en plads på højrekanten. 

Annonce