Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Liverpool hev en smal sejr hjem på Anfield

17.08.2015 Kl. 20:52
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Liverpool fik de forventede tre point i aftenens opgør hjemme mod Bournemouth.

Brendan Rodgers & Co. kom godt fra start på sæsonen, da man sejrede ude over Stoke i premierekampen. I sæsonens første hjemmekamp på Anfield skulle man møde Bournemouth.

The Reds virkede ikke helt klar fra start, hvor Bournemouth pressede godt på. Det lykkedes også for gæsterne at få bolden i kassen, men målet blev underkendt, da Tommy Elphick begik frispark på Dejan Lovren.

Som kampen skred frem fik værterne bedre fat i spillet, og efter et indlæg fra Jordan Henderson kunne Christian Benteke prikke bolden ind bag Artur Boruc og score sit første mål for Liverpool denne sæson.

Kort før halvleg fik Philippe Coutinho en gylden muligheden for at udbygge føringen til 2-0, men han manglede skarphed med sit venstre ben. Dermed blev 1-0 resultatet ved halvleg.

Bournemouth startede også anden halvleg bedst, men oprykkerne havde svært ved at spille sig frem til de store chancer. Matt Richie var gæsternes bedste mand, og han var dog tæt på at udligne, men han måtte se sin afslutning blive afvist af stolpen.

Eddie Howe begyndte at satse mere i form af offensive udskiftninger, som kampen nærmede sig sin slutning, men det lykkedes ikke for oprykkerne at komme på måltavlen, og dermed hev Liverpool en smal 1-0-sejr hjem.

Annonce