Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Liverpool hepper med fra sidelinjen: Leeds vil hente Rangers-stjerne

Af Emil Eire Frerk Olsen
12.08.2021 Kl. 08:43
Leeds har interesse i at hente kantspilleren Ryan Kent i Rangers, lyder det fra The Athletic.

Den engelske kantspiller Ryan Kent har altid været kendt som et stort talent i Liverpool, men der var aldrig plads til, at han kunne bryde i gennem på Anfield.

I stedet solgte man i 2018 hurtigløberen til Steven Gerrards Rangers, hvor Kent siden har gjort det fortrinligt.

Hvad der kan komme Liverpool til gode den dag i dag er, at man i sin tid valgte at inkludere en videresalgsklausul, der lyder på betydelige 20 procent.

Det troværdige medie The Atheltic melder i dag, at Marcelo Bielsas Leeds kigger interesserede på Ryan Kent, som man godt kunne tænke sig at hente denne sommer.

Rangers tabte i midtugen til Malmö og er nu uden mulighed for at spille Champions League-fodbold i den kommende sæson, hvorfor flere profiler efter sigende søger væk fra klubben.

24-årige Ryan Kents markedsværdi ligger ifølge Transfermarkt.de på 10,5 millioner pund, men beløbet Leeds må af med forventes at ligge højere.

Rangers betalte seks millioner pund for Kent tilbage i 2018, hvor han siden har spillet 132 kampe for klubben med 27 mål og 30 assists til følge.

Annonce