Liverpool henter to Premier League-stjerner i 2026
Liverpool er af den overbevisning, at både Marc Guehi og Adam Wharton, begge Crystal Palace, skifter til klubben i 2026.
Sådan lyder meldingen nu fra FootballFanCast.
The Reds gik akkurat glip af Guehi på transfervinduets sidste åbningsdag i september, selvom den 25-årige midtstopper var nået til enighed om et skifte til Anfield.
Siden da har Liverpool lukket mål ind i en grad, som er ekstrem, hvor Ibrahima Konaté har leveret for mange ringe præstationer, mens den nye tilgang, Giovanni Leoni, er blevet dømt ude for resten af sæsonen på grund af en skade.
Det vil være en overraskelse, hvis Premier League-vinderne ikke vender tilbage efter Guehi i 2026, selvom man nu møder konkurrence fra både FC Bayern München og Real Madrid.
Der venter en massiv genopbygning hos The Eagles, som også risikerer at miste klubbens cheftræner, Oliver Glasner, der har kontraktudløb efter indeværende sæson.
Ifølge kilder er Wharton opsat på at skifte til Liverpool i 2026, og klubbens ejere, Fenway Sports Group, vil angiveligt finansiere købet med et salg af Alexis Mac Allister til Real Madrid.
Wharton vurderes til 1,3 milliarder kroner, men The Reds mener, at den unge knøs kan dække ind for, hvad Mac Allister i øjeblikket ikke evner. Argentineren har haft store problemer med at levere varen, siden han pådrog sig en skade sidste år.
Formår Liverpool at få fat i både Guehi og Wharton, vil det være et fantastisk stykke forretning for klubben, som indtil nu har skuffet i denne sæson.
Klubben har tabt seks ud af de seneste syv kampe på tværs af samtlige turneringer og ligger nummer syv i Premier League.
Samtidig er det kommet frem, at Jacob Neestrup selv forlader FCK. Læs historien her.
Inden United: Wayne Rooney tæt på sensationelt skifte
Wayne Rooney afslører nu, at han var tæt på at skifte til Manchester Uniteds rivaler.
Angriberen nåede 18 år på Old Trafford, hvor han blev en klublegende med 559 kampe og 253 scoringer.
Det kunne dog være endt helt anderledes.
Wayne Rooney var således et af de varmeste navne i sommeren 2004, hvor han netop havde fået sit gennembrud hos Everton og leverede varen for England ved EM i Portugal.
Sent i transfervinduet bad Wayne Rooney om at få lov til at forlade Everton, og Manchester United købte ham for omtrent 250 millioner kroner nogle få dage senere.
Wayne Rooney afslører interesse
Det var dog ikke kun De Røde Djævle, som viste interesse. Også Newcastle var ude efter den dengang unge angriber.
Men til trods for et opkald fra klublegenden Alan Shearer og den ikoniske træner Sir Bobby Robson, blev et skifte til det nordøstlige England aldrig en realitet.
Wayne Rooney indrømmer dog, at han selv var interesseret i et skifte til Newcastle. Men så skete der noget.
– Jeg ville helt bestemt være skiftet til Newcastle. Manchester United ønskede, at jeg ventede en sæson, og at vi så ventede et år. Newcastle afgav et bud, og hvis Manchester United ikke var kommet ind fra højre, så var jeg skiftet til Newcastle.
– De to havde en budkrig imod hinanden. Min agents bedste kammerat var bestyrelsesformand hos Newcastle på det tidspunkt. Så jeg er sikker på, at han også forsøgte på at presse på. Jeg ønskede at skifte til Manchester United, men jeg talte med både Sir Bobby Robson og Alan Shearer.
– I sand Bobby Robson-stil kaldte han mig Mark i telefonen. Jeg tænkte, at han enten havde glemt mit navn eller var et geni, for det er mit mellemnavn, siger Wayne Rooney i sin podcast af eget navn.
At Manchester United pressede på for en aftale netop dén sommer skulle vise sig at være en ganske glimrende forretning.
Wayne Rooney vandt fem Premier League-titler og Champions League i 2008 i løbet af sin tid hos Manchester United, og mange af klubbens tilhængere har nok fortsat varme minder om hans ophold på Old Trafford.
Samtidig er det kommet frem, at Jacob Neestrup selv forlader FCK. Læs mere her.


















