Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Liverpool henter spiller ud af det blå

Af Morten Jørgensen
27.06.2025 Kl. 19:39

Den engelske mesterklub Liverpool er nu på vej til at hente en ny spiller helt ud af det blå efter en vild start på transfervinduet. 

Det er meldingen fra den meget anerkendte journalist Paul Joyce, som dækker den engelske storklub meget tæt for mediet The Times. 

Han kan således nu fortælle, at Liverpool er meget tæt på at hente målmanden Freddie Woodman på en fri transfer fra Preston North End. 

Englænderen er udset til at skulle være tredjevalg efter Alisson Becker og Giorgi Mamardashvili. 

I løbet af sommeren har The Reds sagt farvel til Vitezslav Jaros, som er blevet udlejet til hollandske Ajax. 

Derfor er der blevet jagtet en ny målmand, som kan træde ind i en reserverolle i den kommende sæson. 

Freddie Woodman opfylder samtidig kriteriet om at være trænet af klubber i England, hvorfor han går under egen avl. 

Det er en nødvendighed at have otte af den slags spillere, når der skal registreres spillere til Premier League, og også i Champions League er der visse krav. 

Freddie Woodman har tidligere været forbi Premier League-klubben Newcastle, men han har aldrig fået sit gennembrud i den bedste liga. 

Transfervinduet er åbent – følg med i alle klubskifter og rygter lige her.

Her er alle sommerens transfers i Premier League.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce