Liverpool har besluttet sig: Han skal afløse Mohamed Salah
Efter næsten et årti er Mohamed Salah på vej til at forlade Liverpool denne sommer.
Mens rygterne svirrer om lukrative tilbud fra Saudi-Arabien og San Diego fra MLS, peger pilen nu mod Tyskland i jagten på en afløser.
Liverpools tidligere manager, Jürgen Klopp, har fra sin nye direktørstol i Red Bull-koncernen sendt en klar anbefaling til Merseyside: Yan Diomande.
Den 19-årige ivorianske kantspiller har taget Bundesligaen med storm for RB Leipzig med 11 mål og otte assists i denne sæson.
Diomande, der er erklæret Liverpool-fan, jagtes også af giganter som Bayern München og Manchester City, men Klopps personlige blåstempling kan give The Reds den afgørende fordel.
Det ligner et ideelt generationsskifte, hvor Bundesligaens mest eksplosive teenager skal løfte arven efter den egyptiske konge, der ikke har den samme fart og eksplosivitet længere.
De var Danmarks bedste spillere, da Nordmakedonien blev rundbarberet i Parken. Læs Michael Kjærbøls karakterbog efter semifinalesejren i VM-playoffen lige her.
Liverpool satser alt på Mohamed Salah-erstatning
Ifølge veloplyste Florian Plettenberg fra tyske Sky Sport er transferen fortsat en mulighed til sommer.
Transferjournalisten meddeler, at The Reds har været i dialog med spillerens bagland op til flere gange, mens de arbejder på at lukke en aftale.
En transfer kan ende med at løbe op i over 700 millioner kroner for den ivorianske juvel.
Andetsteds har Liverpool-profilen Florian Wirtz scoret et mål for det tyske landshold, som alle snakker om. Se det her.
VM-billetten på spil: Brian Riemer afslører sin plan til Tjekkiet-kampen



















