Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Liverpool går efter stortalent til januar

12.09.2013 Kl. 13:06
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Liverpool har tilsyneladende ikke opgivet jagten på Will Hughes, og nu vil de satse på at få ham til vinter.

Merseyside-klubben har igennem hele transfervinduet været meldt som interesserede i den blot 18-årige Will Hughes, der til daglig slår sine folder i Derby, og nu skulle Brendan Rodgers være klar til at intensivere jagten igen til januar, når transfervinduet atter åbner.

Derby skulle kræve hele £15 mio. for den talentfulde playmaker, og det skulle lige være i overkanten af, hvad den 40-årige Brendan Rodgers ville lægge på bordet.

Forhandlingerne om den engelske U21-landsholdsspiller skulle altså angiveligt genoptages til januar.

Will Hughes regnes i øjeblikket for at være et af de største midtbanetalenter i engelsk fodbold, og den lyshårede boldekvilibrist er i en alder af bare 18 år allerede blevet en profil for Championship-holdet, Derby County, der også har en fortid i Premier League.

 

Annonce