Liverpool forrest i jagt på komet
Både Liverpool, Arsenal og Manchester United jagter Derby-kometen Will Hughes, men ifølge rapporter er Merseyside-klubben favoritter til at sikre midtbanemotorens underskrift.
Blot 18-årige Will Hughes har i flere år markeret sig, som et af Englands største talenter, og midtbanespilleren har i denne sæson været fast mand hos Championship-mandskabet Derby County.
Dette har for alvor vakt interesse hos top-trioen Liverpool, Arsenal og Manchester United, der alle ønsker at hente den blonde boldekvilibrist til Premier League.
Og ifølge Daily Star, fører Liverpool denne transferkamp. Rapporter har endda meldt, at en handel mellem Derby og Liverpool var nært forestående, men dette har Derby-direktør Sam Rush netop afvist.
Liverpool forbliver dog ifølge mediet favoritter til at sikre sig signaturen fra U-landsholdsspiller, men kan stadig vente kamp til stregen fra både Arsenal og Manchester United, der også ønsker at tilføje den energifulde teenager til lønningslisten inden slutningen på januar.