Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Liverpool forhandler med verdens bedste angriber

Af Emil Plovgaard
21.06.2025 Kl. 10:45

Liverpool har indledt samtaler med agenterne for Alexander Isak, og stjernespilleren ønsker selv et skifte til Anfield denne sommer. Det skriver den troværdige insiderprofil Red Memorabilia.

Efter at have hentet Jeremie Frimpong og Florian Wirtz, samt fået et “here we go” fra Fabrizio Romano på Milos Kerkez, retter Liverpool nu blikket mod angrebet – hvor Darwin Núñez ventes solgt.

Isak er drømmesigningen

Alexander Isak er ifølge flere kilder den absolutte drømmesigning for Arne Slot og ledelsen. Selv om Romano tidligere har kaldt en aftale for “meget, meget svær”, tyder det nu på, at klubben ikke har opgivet jagten.

Ifølge Red Memorabilia er Liverpool i aktiv dialog med Isaks bagland og klar til at handle – hvis Newcastle åbner døren for et salg af svenskeren, som af nogle beskrives som “verdens bedste angriber”.

Klar til rekordkøb igen?

Isak, 25, er selv positivt indstillet på et skifte til Anfield. Men prisen bliver et problem: Liverpool skal formentlig bryde den britiske transferrekord for anden gang denne sommer – efter Wirtz-handlen.

Hvis handlen glipper, har The Reds Hugo Ekitike fra Eintracht Frankfurt som en plan B. 

Klubben vil ikke stå uden offensiv løsning, hvis Núñez og muligvis Luis Díaz forlader truppen.

Liverpool opruster hurtigt og målrettet

Med tilføjelserne af Frimpong, Wirtz og Kerkez har Liverpool allerede styrket tre centrale positioner i startopstillingen – og vi er stadig ikke engang i juli.

En offensiv opgradering med Isak i stedet for Núñez vil blive set som et kæmpe løft, og spørgsmålet er nu, om FSG og Richard Hughes tør sende endnu et chok gennem Premier League.

Samtidig forlyder det, at Liverpool planlægger yderligere tre transfers. Læs mere her.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce