Liverpool flyver til Madrid: Vil lande kæmpe transfer
Der er gang i transferrygterne omhandlende Liverpool denne sommer.
The Reds ønsker at forstærke truppen trods det faktum, at klubben i den forgangne sæson blev engelsk mester.
Det er en bedrift, som klubben fra den røde del af Merseyside ønsker at forsvare, og derfor rustes der nu kraftigt op forud for Arne Slots anden sæson i klubben.
Florian Wirtz, Jeremie Frimpong, Milos Kerkez, Armin Pecsi og Freddie Woodman er allerede hentet til klubben, som dog ikke stopper der, efter at have indgået en aftale med en Bundesliga-stjerne.
Liverpool har desuden været på udkig efter en ny kantspiller i minimum et år, efter at klubben i sommeren 2024 lagde en stor billet ind på Anthony Gordon fra Newcastle.
Denne sæson har ikke været anderledes, hvad angår mulige transfermål, og nu forlyder det, at delegerede fra Liverpool er rejst til den spanske hovedstad, Madrid.
Det sker som led i et plan om at få overbevist Real-stjernen Rodrygo om et snarligt skifte til Anfield.
Sådan lyder meldingen nu fra journalisten Eduardo Burgos.
Liverpool er foran i transferkampen, hvor Arsenal og Chelsea dog også figurerer, mens Bayern München planlægger at træde ind i kapløbet inden for den nærmeste fremtid.
Det forlyder, at klubben ikke ønsker at øge buddet på Liverpool-stjernen Luis Diaz, efter at man tirsdag fik afvist et tilbud.
Burgos skriver for den store spanske sportsavis AS, at Liverpool vil smide et “tungt bud” på Rodrygo, hvis fremtid er uvis efter begrænset spilletid under Real Madrids nye cheftræner, Xabi Alonso.
Samtidig er det nu kommet frem, hvad Jonas Vingegaard tjener, og det er et tal, der chokerer. Læs mere her.



















