Liverpool-flop vil væk
Der sker ting og sager på transfermarkedet, når man ser på det med Liverpool-briller denne sommer, og der er mere på vej.
Den engelske storklub har indtil videre købt blandt andre Florian Wirtz, Hugo Ekitiké og Jeremie Frimpong.
Samtidig er Jarell Quansah og Caoimhin Kelleher blevet solgt, mens Luis Diaz nu er på vej til Bayern München.
Men mesterklubben er slet ikke færdig med at være aktive denne sommer. Nu kan transferjournalisten Fabrizio Romano nemlig fortælle mere.
For selvom Luis Diaz er på vej til Bayern München, er der stadig et stykke vej til fast spilletid for italienske Federico Chiesa, og derfor vil kantspilleren videre denne sommer.
Ifølge Fabrizio Romano er prioriteten at vende tilbage til den bedste italienske fodboldrække, hvor han tidligere har tørnet ud for Fiorentina og Juventus.
Federico Chiesa blev købt sidste sommer for omtrent 100 millioner kroner, men tilværelsen i Liverpool har været alt andet end en succes.
Det er således blot blevet til 14 kampe, hvor han har scoret to mål og lavet to assists. I alt har han ikke engang spillet 500 minutter for The Reds.
Klubben håber dog på, at han kan sælges med profit denne sommer.
Transfervinduet er åbent – følg med i alle klubskifter og rygter lige her.
Her er alle sommerens transfers i Premier League.


















