Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Liverpool FC reagerer på Sterling-ønske

19.05.2015 Kl. 01:55
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Ifølge avisen Liverpool Echo, der må betegnes som det mest pålidelige medie hvad angår Liverpool FC, så meddelte klubben i kølvandet på Sterling-historierne mandag aften, at spilleren ikke bliver solgt denne sommer.

Sterlings kontrakt udløber i sommeren 2017 og selvom han kan skrabe penge ind til klubben med et salg allerede denne sommer og efter sigende meget gerne vil forlade Anfield Road, så er det ikke i klubbens interesse at lade dette ske.

Lokalavisen skriver blandt andet således om Liverpools udmelding efter mediestormen mandag aften:

– Liverpool FC har reageret på historierne ved at sige, at deres standpunkt forbliver uændret. De lytter ikke til bud på ham (Raheem Sterling) den kommende sommer.

Ifølge mediet, så skal Sterling og spillerens kontroversielle agent, Aidy Ward, senere på ugen mødes med Ian Ayre og Brendan Rodgers, hvor man vil diskutere fremtiden. Liverpool vil ifølge rygterne forsøge at overtale Sterling til at blive, men tror man udmeldingerne, så vil man, uanset hvad, ikke kigge på bud fra andre hold på Sterling.

Liverpools ejere, Fenway Sports Group, har før vist, at man har is i maven. I sommeren 2013 afviste man Luis Suarez' transferanmodning, da han gerne ville skifte til Arsenal og forsøgte at gennemtvinge et skifte til Emirates Stadium.

Medierne skrev ellers i går, at et bud på omkring 350 millioner kroner kan få Liverpool til at slippe Sterling, der er noteret for syv Premier League-mål i 35 kampe i denne sæson. Rygter, der ikke bliver bakket op af klubbens egne udmeldinger nu.

Annonce