Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Liverpool favoritter i kampen om lillebror Bellingham

Af Jeppe Augustsen
15.05.2022 Kl. 11:45
Liverpool er angiveligt favoritterne til at hente den unge englænder, Jobe Bellingham.

Jude Bellingham er en meget eftertragtet spiller, men han ser ikke ud til at være til salg hos Dortmund.

En anden spiller, som også er eftertragtet, er hans lillebror, Jobe Bellingham, som spiller i Birmingham City. Han er blot 16 år, men har allerede fået smag på førsteholdsfodbold. To gange har han fået spilletid i denne sæson, hvor det bl.a. blev til en halv time i den sidste kamp mod Blackburn. 

Daily Mirror beretter i dag, at Liverpool er meget interesseret i Jobe Bellingham, og ifølge avisen er The Reds i øjeblikket favoritter til at hente ham. 

Den unge englænder kan skifte til en anden klub til sommer, hvis han ser en bedre mulighed og tilbud, end det Birmingham City har tilbudt ham. 

Skulle en anden engelsk klub ende med at hente ham, skal de betale en kompensation til Championship-klubben grundet hans alder. 

Manchester City og Newcastle er angiveligt også interesseret i Jobe Bellingham. 

Annonce