Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Liverpool fastfryser billetpriserne for fjerde sæson i streg

29.03.2019 Kl. 10:15
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Lokale Liverpool-fans kan endnu engang se sine fodboldhelte i aktion for forholdsvis små penge næste sæson, for The Reds har netop annonceret, at man fastfryser billetpriserne endnu en sæson.

– Klubben fortsætter med at tilbyde billetter til £9 for lokale fans til alle hjemmekampe i Premier League samt europæiske og nationale cup-turneringer.  Derudover vil vi også fortsætte med at uddele 1.000 gratis billetter til lokale børn, så de kan se Premier League-kampe gennem sæsonen, skriver Liverpool på sin hjemmeside.

Flere og flere Premier League-klubber er begyndt at stoppe praksis med at øge billetpriserne i takt med, at indtægterne for blandt andet tv-pengene er vokset markant i senere år.

I 2016 havde Liverpool-fans arrangeret en masseudvandring fra stadion i protest mod ejernes forslag om at lade billetpriserne stige, hvilket fik Fenway Sports Group til at komme med en offentlig undskyldning.  Siden da har billetpriserne for hjemmekampe på Anfield været fastfrosset – og det fortsætter de også med at være næste sæson.

 

Annonce