Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Liverpool-fans raser: Nu forklarer Arne Slot chok-beslutning

26.02.2026 Kl. 11:10

Tre sejre i træk lyder overbevisende, men hos Liverpool er der langt fra jubelstemning.

Cheftræner Arne Slot er alt andet end tilfreds trods den sene 1-0-sejr over Nottingham Forest på City Ground i seneste spillerunde. Her mente hollænderen, at mandskabet leverede sin ringeste første halvleg til dato under det nye trænerembede.

Resultaterne dækker samtidig over ujævne præstationer. Avancementet i FA Cuppen og en smal sejr over Sunderland ændrer ikke på, at spillet halter, og at Liverpool blot indtager sjettepladsen i Premier League, mens Manchester United trækker fra.

Nu kræver manageren markant forbedring forud for næste opgør på Anfield, hvor bundproppen fra West Ham kommer på visit.

PLBOLD’s Michael Kjærbøl har lavet en stor optakt til Danmarks skæbnekamp mod Nordmakedonien, hvor han tager temperaturen på landsholdstruppen.

Artiklen fortsætter efter videoen.

Reserverolle til Liverpool-stjernefrø

I samme tid er der én beslutning fra Arne Slot, som deler vandene i fankredse.

Det drejer sig om 17-årige Rio Ngumoha, som har fået meget lidt spilletid i denne sæson.

Derfor har kantspilleren været nødsaget til at optræde løbende for Liverpools ungdomshold for at holde formen ved lige.

Flere eksperter kalder Ngumoha for en lightudgave af Lamine Yamal, men når spilletiden med førstehold er begrænset, så må det faktiske gennembrud lade vente på sig.

I denne sæson står det tidligere Chelsea-talent noteret for 15 kampe fordelt over alle turneringer. Kun i én af disse opgør har han startet inde.

Arne Slot forklarer fravalg

– Jeg sagde allerede sidste gang, at han øjensynligt får flest minutter af alle 17-årige i Premier League. Det fortæller, hvor meget spilletid han får, hvor specielt det allerede er for en 17-årig, indleder han ifølge Liverpool.com og supplerer:

– Det fortæller dig også noget om hans kvalitet, fordi det ikke er helt normalt, at en han allerede har så meget spilletid, som han har, understreger Liverpool-bossen.

Slot forklarer videre, at Ngumoha primært spiller på venstrekanten, hvilket også er en hæmsko for den talentfulde englænder. Her foretrækkes Cody Gakpo som oftest fra start, men Florian Wirtz ved flere lejligheder har vikarieret.

Nu er det kommet frem, at den danske angriber Mathias Kvistgaarden skaber store overskrifter i England. Læs mere.

Kasper Schmeichel færdig: Brian Riemer giver grønt lys til Frederik Rønnow

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce