Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Liverpool-fans i chok: Klubben smider 1,4 milliarder efter to stjerner

Af Emil Plovgaard
20.08.2025 Kl. 17:28

Liverpool har allerede været særdeles aktive i løbet af sommerens transfervindue.

Men noget tyder på, at klubben fra den røde del af Beatlesbyen så langt fra er færdige endnu.

Klubben jagter nemlig stadig Alexander Isak fra Newcastle og Marc Guehi fra Crystal Palace, og nu kan den engelske tabloidavis The Sun fortælle, at Liverpool er klar med et bud på 1,4 milliarder kroner på begge spillere.

– Slot fortalte ledelsen på Anfield længe før slutningen på sidste sæson, at han så Isak som en central brik i det store forbrug, der ville omstrukturere den trup, der gik hen og vandt Premier League.

– Med salg, der ventes at toppe to milliarder kroner ved slutningen af sommerens transfervindue, er det forstået, at en beslutning nu er truffet om at gøre en ende på Isak-sagaen, ved at betale yderligere 180 millioner kroner. Harvey Elliott kan indgå som led i en byttehandel, afhængigt af, hvilket valg, som den offensive midtbanespiller træffer, skriver avisen.

Samtidig melder Liverpool-mediet Dave OCKOP, at Liverpool nærmer sig en aftale med Guehi, og at en handel allerede kan komme i hus i denne uge.

Den engelske landsholdsspiller er tilgængelig for en billig penge denne sommer, da han er gået ind i det sidste kontraktår med klubben fra Selhurst Park.

Samtidig er det kommet frem, at Stig Tøfting stopper efter 18 år. Læs mere her.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce