Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Liverpool-fans føler sig igen snydt: Hvor er det røde kort?

Af Jeppe Augustsen
08.10.2023 Kl. 14:10
Liverpool-fans undrer sig over, at Pascal Gross ikke blev udvist.

Liverpool kom bagud efter 21 minutters spil i dagens kamp mod Brighton efter et mål af Simon Adingra.

The Reds formåede dog at få vendt resultatet i første halvleg, hvor to scoringer af Mohamed Salah sikrede dem en 2-1-føring til pause.

Egypterens andet mål kom efter et straffespark, hvor Dominik Szoboszlai, der var alene med målmanden, blev hevet i trøjen af Pascal Gross. 

Kampens dommer, Anthony Taylor, dømte straffespark, og efterfølgende blev den tjekket igennem hos VAR. 

Pascal Gross blev ikke udvist i forbindelse med forseelsen, og det undrer mange Liverpool-fans samt journalister på mediet, X, hvor de henviser til Premier Leagues egen regelbog.

– Hvis en spiller begår en forseelse mod en modstander i eget fejl, som fratager modstanderen en oplagt scoringsmulighed, og dommeren giver et straffespark, vil spilleren få et gult kort, hvis det er et forsøg på at spille bolden eller gå efter bolden. Ved alle andre omstændigheder (holde, trække, skubbe eller ikke har nogen mulighed for at spille bolden) skal spillerens udvises, står der i regelbogen.


TOPHISTORIER LIGE NU

 

Annonce