Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Liverpool er tre point fra CL-plads efter storsejr

14.05.2017 Kl. 15:07
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Efter Arsenals sejr over Stoke var Liverpool tvunget til at vinde over West Ham, hvis de fortsat selv ville afgøre, om de får en plads i top fire.

Liverpool var uden Roberto Firmino, og i stedet var Daniel Sturridge med fra start for The Reds – og han fik en afgørende rolle for kampen.

I det 35. minut fik han nemlig en friløber efter en bold fra Philippe Coutinho, og efter at have afdriblet Adrian kunne han let sparke bolden ind i et tomt mål. 

Kort før halvleg fik Andre Ayew en gigantisk chance for at udligne, men det lykkedes ikke for ghaneseren at få prikket bolden i mål.

I anden halvleg kom gæsterne blæsende ud fra start og havde flere gode muligheder for at udbygge føringen.

Et kvarter inde i anden halvleg kom målet til 2-0, da Philippe Coutinho efter en flot solotur sendte bolden i kassen – og brasilianeren var på pletten igen tre minutter senere og gjorde det til 3-0.

Med 12 minutter tilbage af den ordinære spilletid lukkede og slukkede Divock Origi med sin scoring til 4-0. 

Liverpool kan dermed sikre sig en plads i top fire, hvis de vinder deres sidste kamp hjemme mod Middlesbrough.

Annonce