Liverpool enig med stortalent: Nu kommer første bud
Med James Milner, Naby Keïta og Alex Oxlade-Chamberlain, der allerede har forladt Liverpool, og og med Fabinho og Jordan Hendersons forventede exit meget snart, har The Reds scoutet midtbanespillere i stor stil på det seneste.
En af dem er det belgiske stortalent Romeo Lavia, som Liverpool har øjnet som en afløser for Fabinho på den defensive midtbanespiller, og nu ser det endelig ud til, at der er sket en udvikling i sagen.
For ifølge den belgiske journalist Sacha Tavolieri er Liverpool nu blevet enig med midtbanespilleren om de personlige betingelser i kontrakten – til stor lettelse for Lavia, som efter sigende var en smule irriteret over, at det har trukket i langdrag.
Indtil videre har Liverpool dog endnu ikke budt på Lavia, men skal man tro Tavolieri har Liverpool nu endelig startet forhandlinger med Southampton om prisen.
Bud på vej
Snart vil det første bud på Lavia også blive sendt afsted, og forlydningerne går på, at Liverpool ønsker at starte med et bud på omtrent 300 millioner kroner.
Lavia skiftede sidste sommer fra Manchester City til Southampton for omkring 93 millioner kroner, og den belgiske landsholdsspiller fik 29 kampe i Premier League, og han var en af Southamptons bedste spillere.
Stortalentet fik desuden for nylig sin debut på landsholdet, hvor det indtil videre er blevet til én kamp.
TOPHISTORIER LIGE NU
1. United med stor udfordring: Dette må Højlund maksimalt koste
2. Over 100 millioner: Tottenham-spiller tæt på russisk skifte
3. Journalist: VM-stjerne skifter til Manchester United