Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Liverpool-ejer med stor undskyldning: Det er alene mit ansvar

21.04.2021 Kl. 07:11
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

John W Henry har onsdag morgen sendt en klar undskyldning til Liverpool-fansene over klubbens indblanding i planerne om Super League. Den amerikanske rigmand tager det fulde ansvar for det, der er sket gennem de seneste 48 timer.

– Jeg vil gerne undskylde til fansene og tilhængerne af Liverpool Football Club for det kaos, jeg har skabt over de seneste 48 timer, siger Henry.

– Det siger sig selv, men bør blive sagt, at projektet, der blev præsenteret, aldrig ville kunne fungere uden støtte fra fansene. Ingen tænkte nogensinde anderledes i England. Over de seneste 48 timer har I været meget klare til at signalere, at projektet ikke ville kunne stå. Vi har hørt jer, jeg har hørt jer.

– Og jeg vil gerne undskylde over for Jürgen, til Billy, til spillerne og alle, der arbejder for Liverpool Football Club for at gøre fansene stolte. De har intet medansvar i dette kaos. De var dem, der blev mest forstyrret af det, og det var på den mest uretfærdige vis. Det er dét, der gør mest ondt. De elsker jeres klub og arbejder på at gøre jer stolte hver evigt eneste dag.

Jeg ved, at hele Liverpool-holdet har ekspertisen, lederskab og passion til at genopbygge tilliden og hjælpe os frem. For mere end et årti siden, da vi skrev os op til udfordringerne i fodbold, drømte vi om det I drømte om – og vi har arbejdet hårdt på at forbedre jeres klub. Vores arbejde er ikke slut, og jeg håber, at I vil forstå, at selvom vi laver fejl, så forsøger vi at gøre det i klubbens bedste interesser. I bestræbelserne på det har jeg skuffet jer.

Igen, jeg er ked af det, og jeg er alene ansvarlig for denne unødvendige negativitet de seneste dage. Det glemmer jeg aldrig, og det viser, hvilken styrke fansene har i dag, og fortjent fortsat vil have.

– Hvis der er noget, som denne forfærdelige pandemi har vist, så er det, hvor afgørende fans er for denne sport og enhver sport. Det har de tomme stadions vist os. Det har været et utroligt svært år for os. Der er ikke nogen, som ikke har været påvirket af det. Det er vigtigt, at Liverpool-familien fortsat er intakt. Jeg lover jer, at jeg vil gøre alt i min magt for at sikre det.

Du kan høre og se John W Henrys undskyldning i tweetet herunder:

 

 

Annonce