Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Liverpool dropper Marc Guéhi

Af Alexander Walther Petersen
08.09.2025 Kl. 07:58

Marc Guéhi fik ikke sit skifte til Liverpool, der kollapsede på transfervinduets sidste dag.

Crystal Palace-manager Oliver Glasner blokerede for handlen, hvilket i særdeleshed hang sammen med det faktum, at The Eagles ikke fik en erstatning på plads i tide.

Den østrigske succestræner truede efter sigende med at forlade Selhurst Park, hvis forsvarskaptajnen blev solgt.

Derfor var det en højst besynderlig situation for Premier League-profilen, der allerede havde bestået første del af lægetjekket i Merseyside-klubben.

Skiftet var nemlig så tæt på, at en afskedsvideo allerede var produceret – og den er sidenhen gået viralt på de sociale medier.

Prisen lød dengang nord for 300 millioner kroner, men nu kommer Guéhi med overvejende sandsynlighed til at koste markant mindre. Den skulle i stedet være i omegnen af 214 millioner kroner.

Nu tager transfersagaen en overraskende drejning ifølge et troværdigt medie.

Liverpool henter ikke Marc Guéhi i januar

Ifølge The Times kommer de forsvarende engelske mestre ikke til at blande sig i transferkampen om Marc Guéhi i vinterens transfervindue.

I stedet for er forventningen således, at The Reds vil gå all-in til næste sommer, hvor de kan få fingrene i den 25-årige stopper på en fri transfer.

I mellemtiden har storklubber som Real Madrid, Manchester City og FC Barcelona erklæret sin interesse for den engelske landsholdsspiller.

Det danske landshold støder sammen med Grækenland i aftenens VM-kvalifikationskamp.
Her er den forventede danske startellever.

Historikeren Michael Kjærbøl har ligeledes lavet en optaktsanalyse til opgøret på græsk grund. Læs mere.

Kasper Hjulmand kan blive præsenteret som cheftræner i en storklub i denne uge.

Seneste nyt

Annonce
Annonce