Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Liverpool-chef: Everton er en af årsagerne til dårlig sæson

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
05.04.2021 Kl. 09:44
Tom Werner fortæller i et interview med The Athletic, hvordan Virgil van Dijks fra Everton-kampen har været med til at påvirke Liverpools titelforsvar.

Liverpool-bestyrelsesformand Tom Werner vil ikke ligefrem sige, at klubben har overgået forventningerne i denne sæson, men han bebrejder blandt andet Everton og Jordan Pickford for klubbens dårlige titelforsvar – som nu matematisk er ovre.

Werner fortæller i overført betydning at det er nemmere at bestige Mount Everest end at blive på toppen, mens han også forklarer The Reds' resultater i denne sæson med manglen på tilskuere på stadion.

Men skader er også en stor del af historien, mener Werner, der særligt fremhæver episoden i Everton-kampen, hvor Virgil van Dijk blev langtidsskadet efter en tackling fra Jordan Pickford.

– Skader er en del af sport. Da Everton-målmanden skadede Virgil van Dijk for resten af sæsonen, var det et hårdt slag, for ikke nok med at Van Dijk er vigtig for forsvaret, men han er også en leder, fortæller Werner til The Athletic.

– Jeg har været i sportsbranchen i 20 år, og det er ikke nemt at have adskillige skader på holdet. Man kan ikke bare gøre sin backup til førstevalg eller sin reserve til backup. Det ændrer meget.

 

Annonce