Liverpool byder på kroatisk midtbanespiller
Liverpool hentede for få år tilbage Coutinho i Inter, og nu ligner det, at hans erstatning muligvis også kan være på vej til Anfield.
Ifølge Gazzetta dello Sport, har Liverpool nemlig budt på Mateo Kovacic, der tidligere har spillet i Dinamo Zagreb. Kovacic bliver anset som et af de største midtbanetalenter i verden, og han kunne meget vel komme ind med et stort kreativt indspark, ligesom Coutinho gjorde det.
Trods sin unge alder på kun 21 år, har Kovacic allerede spillet 19 gange for Kroatien på en midtbane, der også rummer navne som Modric og Rakitic, der spiller for hhv. Real Madrid og FC Barcelona.
Liverpool skulle have budt 180 millioner kroner, hvilket dog er blevet afvist af Inter. De forventer et bud på 250 millioner, før de vil sælge deres guldfugl.
Inter skulle dog være til at tale med, da deres træner, Mancini, meget gerne ville rejse nogle penge, for at hente den ivorianske stjerne, Yaya Toure.